Designertrioen bag mærket Wood Wood, Brian Jensen, Karl-Oskar Olsen og Magnus Christensen åbnede i 2002 en butik i København med trykte t-shirts i eget design og salg af forskellige designmærker, der ikke fås andre steder i Danmark. De har igennem de seneste år skabt et univers, der emmer af New York-cool og dansk undergrund. Kollektionerne lægger sig således også på grænsen mellem avantgarde og streetwear. Designerne opsamler trends fra undergrunden og skaber designer-street og workwear til den modebevidste forbruger. Siden mærket for alvor tog form har designerne bag haft sans for at kombinere modens nye trends med undergrundens street og skatermiljø, hvor stilen også udspringer fra. Kollektionerne gør sig især bemærket ved skrappe farver, sjove prints og mærkelige figurerer, men også enkle kaki-farvede shorts og bukser i kombination med trøjer og womenswear låner flere elementer fra herremoden i form af farver og faconer.